top of page

Mød Justine, life-og stresscoach

Justine er mor til 3 drenge, tidligere manager hos Ørsted og glad for at have fundet sin karrierevej som life-og stresscoach. Hun elsker at hjælpe andre med at løse deres udfordinger, og arbejder dedikeret indtil det lykkes. 

Justine er uddannet Life Coach fra Mindjuice (Køben-havn), som er ICF certificeret (International Coaching Federation). ICF er det største internationale coaching forbund i verden. De sikrer at uddannelse og certificeringer lever op til de højeste standarder indenfor coaching og har bl.a. beskrevet et etisk regelsæt for coaching. 

 

Justine er desuden certificeret Stress Coach fra Forebyg Stress, den førende stress coach uddannelse i Danmark. Deres koncept er anvendt med success i det største danske forskningsprojekt, IBBIS, for at få stress sygemeldte borgere tilbage i arbejdet. Derudover er konceptet brugt af Mærsk, ABB, Danske Bank, Velux, IKEA og mange andre virksomheder. Stress coaching er ifølge COPESTRESS forskningsprojektet meget mere effektivt end almindelig psykologhjælp til at afhjælpe stress. 

Justine fortsætter med at uddanne sig og er nu i gang med at uddanne sig til psykoterapeut hos Dansk NLP Institut. Sidste år blev hun NLP Practitioner og deltog i CEKTOS kursus   i metakognitiv terapi.

Derudover er hun uddannet Cand.merc.int fra Copenhagen Business School (CBS) og har en dobbeltmaster fra CEMS (Community of European Management School) i International Management.

Efter 10 år som Senior Commercial Manager i Ørsted og efter at være blevet mor til to, besluttede Justine for at sige sit job op, da hun i en langvarig periode havde lidt af stress. Formålet var at få tid til at mærke sig selv og lave justeringer i tilværelsen.

Justine har altid haft en stor interesse for personlig udvikling og kommunikation derfor begyndte hun at læse mere om selvudvikling. Det gav hende lyst til at lære mere om, hvordan hun kunne udvikle sig som person, og hun tilmeldte sig derfor en Coach uddannelse. Det blev en fantastisk rejse ind i hende selv. Justine tog sig tid til at lære sig selv bedre at kende. Hun fandt ud af, hvad der var vigtigt for hende og hvordan hun gerne ville leve sit liv fremover. Hun lærte at styre sine tanker, at være tro mod sig selv, at prioritere sig selv og at være glad og taknemmelig for det hun har.

Lykken findes indeni og Justine brænder for at hjælpe dig med at finde den. Det betyder ikke, at du skal kaste alt, hvad du har i hænderne – job eller parforhold - men at du lærer dig selv bedre at kende, gør mere af det der gør dig glad og lærer at håndtere de svære situationer i livet, så du ikke bliver så negativt påvirket af det. Det kan gøres og Justine har værktøjer til at hjælpe dig igennem den proces.

Life og Stress Coach - Justine Hebert Dinesen
bottom of page